Én EPPO-kode, og din afgrøde fortæller dig resten
EPPO giver hver plante og hver skadegører en fast kode. FairGrow hænger alt, hvad du har brug for i marken, på den: hvilke skadegørere der truer, hvilke midler der er godkendt i dit land, hvad de indeholder, hvordan bier bruger afgrøden, hvilken grænseværdi for rester der gælder, og hvornår du kan sprøjte.
Fem opslag uden konto, og derefter videre med din egen konto.
EPPO lægger fundamentet, vi bygger videre
EPPO Global Database er opslagsværket for europæisk plantesundhed: koden, navnene, placeringen i taksonomien, hvilken organisme der angriber hvilken plante, og hvor den er under officiel kontrol. Det er præcis det grundlag, du har brug for, og derfor bruger vi det. Men derefter vil en avler vide, hvad han skal gøre med det. Den del bygger vi.
Fra en kode til en beslutning
Hos EPPO slår du op, hvad en organisme er. Hos FairGrow ser du, hvad det betyder for din afgrøde, i dit land, på dine marker. Alt hænger på den samme kode, så du aldrig skal føre en ekstra liste.
Hos EPPO
- Koden og det videnskabelige navn
- Navne på mange sprog og synonymer
- Værtsplanter og skadegørere
- Karantæne- og varslingslister
Derudover hos FairGrow
- Godkendte midler i dit land
- Aktivstoffer, rester og behandlingsfrist
- Blomstring, bier og risiko for bier pr. middel
- Sprøjtetidspunkt, tærskler og sygdomsmodeller
Slå din egen afgrøde eller skadegører op
Skriv et navn på dit eget sprog, et videnskabeligt navn eller en EPPO-kode, og klik på et resultat. Så ser du i ét vindue, hvad FairGrow knytter til det: skadegørere, godkendte midler med deres middelkort, rester, registrene på den anden side af grænsen, hvilken slags stof de indeholder, og hvilke bier der flyver hvornår.
Et opslag er en afgrøde eller skadegører, som du åbner. Selve søgningen tæller ikke, og det gør et kort, du har åbnet før, heller ikke. Efter fem kort om dagen beder vi dig oprette en konto; når du er logget ind, søger du uden begrænsning.
Otte lag, én indgang
Så snart FairGrow kender koden for din afgrøde, åbner disse lag sig. De læser alle den samme nøgle, så det, du ser i ét lag, stemmer overens med de andre.
Skadegørere og sygdomme
Hvad truer denne afgrøde: de organismer, EPPO knytter til den, sorteret efter insekt, mide, svamp, bakterie eller virus. Klik videre til en skadegører og tilbage til din afgrøde.
Godkendte midler
Pr. land fra det nationale register, kontrolleret mod den samme anvendelse for afgrøde og skadegører, med godkendelsesnummer, behandlingsfrist og etiket. Også sammenlignelige på tværs af grænsen.
Aktivstoffer og rester
Hvilke stoffer et middel indeholder, med deres profil. Grænseværdien for rester pr. stof for din afgrøde, inklusive grænser, der endnu ikke er trådt i kraft, og hvornår du må høste efter en sprøjtning.
Bier og blomstring
Hvornår din afgrøde blomstrer, hvilke bier der besøger den, og hvor meget udbyttet afhænger af bestøvning. Pr. middel risikoen for bier ved din dosis ifølge EFSA, med et sprøjtevindue for bier.
Sprøjteråd
Planlægning af en sprøjtning efter din afgrødes vækststadie, etiketbetingelserne, vejret og grundvandsbeskyttelseszonerne omkring din mark. Etiketten har altid forrang.
Økologi og sygdomsmodeller
Biologiske midler og lavrisikomidler mod din skadegører, og sygdomsmodellerne, der viser, hvornår en infektion truer. Mere i biblioteket med sygdomsmodeller.
Skadetærskler
De offentliggjorte skade- og bekæmpelsestærskler pr. afgrøde og skadegører, med hvordan du tæller, og hvilken rådgivningstjeneste tærsklen kommer fra. Så griber du ind, når det gør en forskel.
Dyrkning og sædskifteplan
Sædskifte efter plantefamilie, sorter og deres egenskaber, og alt, hvad du registrerer i afgrøderegistreringen. En afgrøde får sin kode der med det samme.
Et navn er ikke en nøgle
Buksbomhalvmøl, box tree moth, pyrale du buis, Buchsbaumzünsler. Fire navne, ét insekt. Så længe du arbejder med navne, skal du føre en liste for hvert sprog og hver stavemåde, og det går stadig galt for arter, der blandes sammen i daglig tale. Med én kode stiller du det samme spørgsmål i Flandern som i Nordholland, og du får det svar, der gælder i dit land.
En fjerdedel af den første liste viste sig at være gætværk
Da afgrødelaget blev bygget, fandtes der allerede en liste med 67 koder. Ved kontrollen fandtes syv ikke i EPPO, og fem pegede på en helt anden plante. Den mest mindeværdige fejl: NAASS stod på listen som narcis, men det er koden for brøndkarse.
- Siden da kommer ingen kode ind i tabellen uden at være slået op i Global Database
- Det foretrukne navn dér skal stemme med det videnskabelige navn, som leverandøren knytter til koden
- Koder, der ikke kan kobles entydigt, får en advarsel i stedet for et stille gæt
Sådan håndterer vi EPPO-data
Lidt trafik til EPPO
FairGrow kender 1.115 verificerede afgrøder og 2.659 koder fra de nationale godkendelser. Søgningen starter der; først når vores egne lag ikke kender svaret, går spørgsmålet videre.
Vi gemmer et taxon i tredive dage
Relationer og regulering i syv dage. EPPO-data ændrer sig langsomt, så det koster dig intet i aktualitet, og det skåner en offentlig tjeneste.
Et nedbrud er ikke et bevis
Hvis EPPO kortvarigt ikke kan nås, viser vi den forrige kopi med et flag. En tom skærm ville blive læst som “intet fundet”, og det er ikke det samme.
Hver visning nævner EPPO
Overalt, hvor EPPO-data står på din skærm, vises kilden med et link. Det er betingelsen for, at åbne data forbliver åbne.
EPPO, plantebeskyttelsesorganisationen for Europa og Middelhavsområdet
EPPO er den mellemstatslige organisation, der siden 1951 har lavet aftaler om plantesundhed i Europa og Middelhavsområdet. Global Database er dens offentlige opslagsværk: taksonomi, udbredelse, værtsplanter, og hvilke organismer der er under officiel kontrol hvor. Det er der, sektoren henter sine koder, og det gør vi også.
Vil du selv se de officielle data? Gå til kilden: gd.eppo.int og eppo.int. Det, FairGrow tilføjer, godkendelserne, stofferne, bierne, resterne og sprøjterådene, kommer fra andre kilder, som vi nævner ved hver visning.
Kildeangivelse: EPPO Global Database, brugt under Open Data Licence. Vist under hver visning, der bruger den.
Det spørger avlere os om
Hvad er forskellen mellem EPPO-databasen og FairGrow?
EPPO fortæller dig, hvad en organisme er: koden, navnene, taksonomien, værtsplanterne og status på karantænelister. FairGrow bruger den kode som nøgle og hænger resten på den: de godkendte midler i dit land, aktivstofferne og grænseværdierne for rester, blomstring og risiko for bier, sprøjtetidspunkt, skadetærskler og sygdomsmodeller. EPPO er opslagsværket, FairGrow er værktøjet til din beslutning.
Kan jeg søge uden konto?
Ja. På denne side kan du åbne fem kort om dagen uden konto. Søgning tæller ikke, og det gør et kort, du har åbnet før, heller ikke. Derefter beder vi dig oprette en konto; når du er logget ind, søger du uden begrænsning og ser også, hvad der hører til dine egne marker.
Skal jeg kunne disse koder udenad?
Nej. Du skriver bare det navn, du bruger, på dit eget sprog. Koden er det spor, FairGrow regner langs, ikke noget, du skal huske. Du ser den dog, så du kan give den videre, når en myndighed eller en leverandør beder om den.
Hvad hvis min afgrøde ikke har en EPPO-kode?
Det sker, især i prydplanter og på udyrkede arealer. Du ser så en advarsel, ikke en afvisning. Giv os besked, så undersøger vi, om der alligevel kan laves en solid kobling.
Hvorfor står min hortensia under fire forskellige poster?
Fordi en national godkendelse ikke er skrevet på EPPO-koder, men på afgrødegrupper. Den hollandske Ctgb hænger halvfjerds koder på posten “Øvrige potteplanter” på én gang, og omvendt står hortensia under “Hortensia”, “Øvrige potteplanter”, “Øvrige snitblomster” og “Øvrige klatreplanter”. Den kobling er mange til mange og forskellig fra land til land, så vi holder den i en eksplicit tabel med versioner, ikke i smart logik, som ingen kan forklare senere.
Hvor friske er dataene?
Vi gemmer et taxon i tredive dage, relationer og regulering i syv. Godkendelser og grænseværdier for rester opdaterer vi fra de nationale registre og EU-databasen. Ser du et flag om, at et svar er forældet, kunne kilden ikke nås i det øjeblik, og så viser vi dig hellere den forrige sandhed end en tom skærm.
Koster det ekstra?
Opslag af afgrøder og skadegørere, inklusive de godkendte midler, er en del af enhver konto. Nogle lag, der bygger videre på det, såsom sprøjteråd, hører til en mere omfattende pakke. På prissiden kan du se, hvad der hører hvor.
Se det på din egen afgrøde
Læg din mark ind i FairGrow, så får dine afgrøder deres kode med det samme. Det åbner skadegørerlisten, middelregistret, bierne, resterne og afgrøderegistreringen, uden at du skal føre en ekstra liste nogen steder.
Opret din konto → Gå til plantebeskyttelse →