Én kode pr. plante, den samme på alle sprog
Buksbomhalvmøl hedder fire forskellige ting i fire lande. EPPO giver insektet én kode på fem bogstaver, og FairGrow knytter dine afgrøder, dine skadegørere og dine godkendelser til den. Så stiller du det samme spørgsmål overalt og får det svar, der gælder i dit land.
Et navn er ikke en nøgle
Buxusmot, pyrale du buis, Buchsbaumzünsler, buksbomhalvmøl. Fire navne, ét insekt. Så længe du regner med navne, skal du vedligeholde en liste for hvert sprog og hver stavemåde, og det går stadig galt for de arter, folk blander sammen i daglig tale. EPPO giver hver organisme én kode på fem bogstaver, og den kode ændrer sig ikke, når du skifter sprog eller land.
Det samme spørgsmål, overalt
FairGrow knytter dine afgrøder, dine skadegørere og dine godkendelser til EPPO-koden. Så stiller du det samme spørgsmål i Flandern som i Nordholland og får det svar, der gælder i dit land, uden at skrive noget andet.
Vores egne lag kommer først
FairGrow kender allerede 1.115 verificerede afgrøder og 2.659 koder fra nationale godkendelser. Søgningen starter der, så de fleste spørgsmål kræver slet ingen forespørgsel til EPPO. Først når vores egne lag ikke kender svaret, går spørgsmålet videre.
Cachen er obligatorisk, ikke et valg
Hvert spørgsmål går først forbi vores egen kopi. Et taxon gemmer vi i tredive dage, relationer og regulering i syv. EPPO-data ændrer sig langsomt, så det koster dig intet i aktualitet og sparer deres servere for en masse trafik.
Et nedbrud er ikke et bevis
Hvis en forespørgsel fejler, viser vi med vilje den ældre kopi med et flag på. En netværksfejl betyder ikke, at en organisme ikke findes, og en tom skærm læses som »intet fundet«. Den forskel er for vigtig til at glatte ud.
To veje til den samme database
Med en API-nøgle bruger vi Global Database API. Uden en, eller hvis den går ned, skifter vi til den offentlige database med det samme indhold. Du mærker intet, bortset fra at det bliver ved med at virke.
Broen til godkendelsesregistret
Ved en afgrøde ser du ikke kun, hvad EPPO angiver som skadegører, men også hvad der findes et godkendt middel imod i dit land. Den forespørgsel kører over den samme anvendelse, for hvis du tjekker afgrøde og skadegører hver for sig, får du et svar, der intet betyder.
Hver visning nævner kilden
Data kommer fra EPPO Global Database og bruges under Open Data Licence. Overalt hvor de vises på din skærm, er kilden nævnt med et link. Det er ikke pynt, men betingelsen for, at åbne data forbliver åbne.
Tre spørgsmål, du faktisk stiller
Hvad er det her egentlig
Skriv et navn på dit eget sprog, og du får koden, det foretrukne navn og de synonymer, EPPO kender. Praktisk når du møder en organisme på en etiket eller i en alarm og vil vide, om det er det samme, som du så kravle rundt i dit væksthus.
Hvad angriber hvad
Fra en afgrøde ser du, hvilke organismer EPPO forbinder med den, og fra en organisme, hvilke afgrøder den angriber. Det er listen, der lader dig placere en observation, før du beslutter noget.
Sådan ser myndighederne på det
Kategoriseringen viser, om en organisme står på en karantæne- eller varslingsliste et sted. Det ændrer intet ved, hvad du må, men det forklarer, hvorfor nogle fund vejer tungere end andre.
En fjerdedel af den første liste viste sig at være gætværk
Da afgrødelaget blev bygget, fandtes der allerede en liste med 67 koder. Ved kontrollen fandtes syv ikke i EPPO, og fem pegede på en helt anden plante. Den mest mindeværdige fejl: NAASS stod på listen som narcis, men det er koden for brøndkarse.
- Siden da kommer ingen kode ind i tabellen uden at være slået op i Global Database
- Det foretrukne navn dér skal stemme med det videnskabelige navn, som leverandøren knytter til koden
- Koder, der ikke kan kobles entydigt, får en advarsel i stedet for et stille gæt
EPPO, planteværnsorganisationen for Europa og Middelhavsområdet
EPPO er den mellemstatslige organisation, der siden 1951 har fastlagt aftaler om plantesundhed for Europa og Middelhavsområdet. Global Database er deres offentlige opslagsværk: taksonomi, udbredelse, værtsplanter og hvilke organismer der overvåges hvor. Det er der, resten af sektoren henter sine koder, og derfor også der, vi henter vores.
Vi bruger databasen under Open Data Licence. Det betyder, at vi nævner kilden overalt, hvor vi viser data, og holder vores trafik på det, vi reelt har brug for. Vores cache er ikke kun til for vores egen hastighed; først og fremmest sikrer den, at et voksende antal avlere aldrig bliver en byrde for en offentlig tjeneste.
Læs videre på gd.eppo.int og hos EPPO selv.
Kildeangivelse: EPPO Global Database, brugt under Open Data Licence. Den står under hver visning, der bygger på den.
Det spørger avlere os om
Skal jeg lære de her koder udenad?
Nej. Du skriver det navn, du selv bruger, på dit eget sprog. Koden er det spor, FairGrow regner langs, ikke noget, du skal huske. Du kan dog se den, så du kan kopiere den, når en myndighed eller en leverandør beder om den.
Hvad hvis min afgrøde ikke har en EPPO-kode?
Det sker, især i prydplanter og på udyrket jord. Du ser det som en advarsel, ikke som en afvisning. Giv os besked, så ser vi på, om der alligevel kan laves en entydig kobling.
Hvorfor står min hortensia under fire forskellige poster?
Fordi en national godkendelse ikke er skrevet på EPPO-koder, men på afgrødegrupper. Den hollandske myndighed knytter halvfjerds koder til den ene post »øvrige potteplanter«, og omvendt står hortensia under »hortensia«, »øvrige potteplanter«, »øvrige snitblomster« og »øvrige klatreplanter«. Den kobling er mange-til-mange og forskellig fra land til land, så vi holder den i en eksplicit tabel med versioner i stedet for i smart logik, som ingen kan genfortælle bagefter.
Hvor friske er data?
Et taxon gemmer vi i tredive dage, relationer og regulering i syv. EPPO-data ændrer sig langsomt, så i praksis mærker du det ikke. Ser du et flag om, at et svar er forældet, betyder det, at EPPO ikke kunne nås i det øjeblik, og at vi hellere viser dig den forrige sandhed end en tom skærm.
Koster det ekstra?
Nej. Opslag af afgrøder og skadegørere er en del af dit abonnement. Det, du kan tilføje, er middeltjekket, som tager skridtet fra »hvad er det her« til »må jeg bruge noget imod det her«.
Se det på din egen afgrøde
Læg din mark ind i FairGrow, så får dine afgrøder deres kode med det samme. Det åbner for skadegørerlisten, middelregistret og afgrøderegistreringen, uden at du skal føre en ekstra liste nogen steder.
Opret din konto → Gå til planteværn →